Team Bornholm - Fjordbyerne

Resultat: 26 - 32 (16 - 13)

Søndagens U19 kamp skulle afgøre hvilket af de to hold der skulle ende på 2 pladsen i puljen – og dermed have mulighed for at skulle spille 1. division efter jul.

Sidst de to hold mødtes vandt team Bornholm med 5 mål og det virkede fra kampens start, som om de lokale drenge havde de mentale overtag. Med et bundsolidt forsvars- og målmandsspil - og et sprudlende angrebsspil spillede de sig gang på igennem gæsternes forsvar og havde ikke det store besvær med at kunne gå til pausen foran 16 – 13.

Fjordbyerne kom dog som forvandlet ud til anden halvleg – og lagde med et offensivt og aggressivt forsvar et voldsomt pres på Team Bornholm drengene, som fik vanskeligt ved at spille sig igennem til kvalificerede afslutninger, samtidig med at de lavede en del personlige og tekniske fejl.

I den anden ende af banen begyndte det ellers så solide forsvar også at slå revner – og Fjordbyerne havde ikke de store problemer med gang på gang at spille sig igennem.

Med 10 minutter spillet af anden halvleg fik Fjordbyerne således udlignet til 18 – 18 og derfra kiggede de sig aldrig tilbage.

Selvom Team Bornholm drengene i de sidste 10 minutter af kampen ihærdigt prøvede at mobilisere de sidste kræfter, for igen at få kontakt med Fjordbyerne – så endte kampe med en sejr til gæsterne på 26 – 32

Dermed slutter Team Bornholm som 3´er i puljen og må nok forvente også at skulle spille i 2 division efter jul.

Målscorere:

  • Rasmus Lund Andersen: 5
  • Mads Jensen: 5
  • Malthe Folkmann: 4
  • Jonas Birch Jensen: 4
  • Silas Mogensen: 3
  • Daniel Eriksen: 2
  • Lukas Birch Jensen: 2
  • Emil Holm Jørgensen: 1

Udvisninger: Fjordbyerne 2, Team Bornholm 1