HIK/KFUM 2 - Team Bornholm

Resultat: 23-31 (13-17)

Søndagens udsatte udekamp i Emdrup Hallen imod HIK/KFUM 2 blev en noget tam og uinspireret kamp, hvor der aldrig var tvivl om at Team Bornholm ville vinde kamp – spørgsmålet var udelukkende hvor stort.

HIK/KFUM diskede gennem hele kampen op med en lang række tekniske fejl og et yderste gavmildt forsvar, som Team Bornholm gang på gang spillede sig igennem.
Team Bornholms lagde fra kampens start ud med at lægge en tungt pres på HIK/KFUM i såvel forsvar som angreb og fik hurtigt bragt sig foran med 5 – 6 mål.
Desværre havde de lidt vanskeligt ved at holde dampen oppe, men kunne dog gå til pause foran 17 - 13.

Anden halvleg lignede den første med et hav af uprovokerede fejl fra hjemmeholdet og et Team Bornholms hold som begyndte slippe lidt på koncentrationen og kvalitet i såvel opspil som afslutninger.

Team Bornholms største udfordring i denne kamp var tydeligvis at holde koncentrationen og tempo i spillet, men hver gang det lykkedes, spillede de sig let og ubesværet til 100 % afslutninger.
De sidste 10 minutter af kampen strammede de dog lidt op og havde ingen problemer med at vinde en tam og uinspireret kamp med 31 – 23.
Med søndagens kamp indtager Team Bornholms U19 drenge 2. pladsen i 2 division og har fortsat mulighed for i sidste spillerunde 28. + 29 marts at vinde rækken.

Målscorere:

  • Anton Kure Rubæk-Nielsen: 6
  • Rasmus Lund Andersen: 6
  • Malthe Folkmann: 5
  • Marco Hvid: 3
  • Silas Mogensen: 3
  • Mads Frigaard Jensen: 3
  • Jonas Birch Jensen: 2
  • Daniel Eriksen: 2
  • Lukas Birch Jensen: 1

Udvisninger: HIK/KFUM 2x2 min Team Bornholm 1x2 min